top of page
Kinematic logo name white 3625x863.png

Skarp fullstack-udvikler


Har du passion for softwareudvikling, og vil du gerne bruge dine kompetencer i et team, hvor der er højt til loftet, spændende opgaver og en uformel omgangstone?


Hos os vil du spille en aktiv rolle i udviklingen af vores nuværende og fremtidige cloud-løsninger med hovedfokus på backend. Du vil også bidrage til frontend-udvikling i mindre omfang. Du vil arbejde med teknologier som C#, C++, Vue, TypeScript, SQL-baserede databaser, GitHub Actions, Docker og en bred vifte af lignende spændende teknologier.


Vi leder efter dig, som har stor interesse i softwareudvikling, kan svømme selv,  ikke venter på at blive sat i gang (nogen vil kalde det proaktiv) og trives i en hverdag, du selv har stor indflydelse på.


Bliv en del af teamet, og hjælp os med at skabe verdens bedste maskinstyringssystem til entreprenørbranchen.



Vores vision


Du brænder for softwareudvikling og motiveres af at fordybe dig i eksisterende systemer, nyudvikling samt ny teknologi. Vi er godt på vej, og vores succes i markedet understreger behovet for at styrke vores cloud-løsning. Vi skal forbedre både brugervendt funktionalitet, integrationer med tredjeparter, skalerbarhed, fejltolerance og ikke mindst latenstid. Der er masser at tage fat på!


Det er virkelig fedt, hvis du

  • er en proaktiv teamplayer

  • besidder faglig stolthed og ønske om at levere løsninger af højeste kvalitet

  • er nysgerrig på nye teknologier

  • har sans for brugervenlige og genbrugelige løsninger

  • taler og skriver dansk samt engelsk


Din baggrund


  • en relevant uddannelse inden for software-udvikling, f.eks. datamatiker, datalog eller softwareingeniør

  • har været ansat minimum 2 år i en softwarerelateret stilling

  • har arbejdet professionelt med et eller flere moderne objekt-orienterede programmeringssprog, f.eks. c# eller java

  • har konkret erfaring med c++

  • er tryg ved at navigere i moderne webteknologier samt har kendskab til HTML, CSS, Typescript, Javascript og lignende

  • er vant til at indgå i agile processer

  • har kendskab til git, netværk og ux-principper



Hvem er vi?

Stærke værdier og høj faglighed er grundlaget for din og vores udvikling og succes. Med Makin’ 3D-produkterne fremmer vi den hastigt voksende digitalisering af den tunge bygge- og anlægsbranche. Den gør industrien mere bæredygtig og er samtidig god forretning - der spares mange arbejdstimer, og forbruget af fossilt brændstof og naturressourcer reduceres.


Kinematic (Makins udviklingsafdeling) har på bare 7 år etableret sig som én af de førende udviklere af GPS-løsninger til branchens maskiner og processer. Vi har et utrolig nært samspil med datterselskabet Makin, som står for hardware-siden af produkterne, B2B salg, drift og forretningsudvikling, med stærke forhandlere i bl.a. Nordeuropa og Australien - og flere er på vej.



Vi tilbyder

  • En solid tech-virksomhed og -organisation i stærk vækst - foreløbig 9 vækstpriser, bl.a. Gazelle 2021, 2022, 2023 og 2024

  • Rige muligheder for personlig udvikling

  • Mulighed for at være med til at præge dit team og dine arbejdsopgaver

  • Et dynamisk miljø med uformel omgangstone

  • Højt engagerede kolleger, “alle i samme båd”

  • Samspil med nære samarbejdspartnere, og “nærhed til kunden”

  • Stor fleksibilitet - frihed under ansvar

  • Gode løn- og ansættelsesforhold

  • Arbejdssted i Odense M, gode transportmuligheder


Nysgerrig nu?

Skriv til apply@kinematic.dk, eller ring til Kasper på  31 40 55 14 og hør nærmere.



Comments


© 2020 by Kinematic ApS

  • Facebook - Hvid Circle
  • LinkedIn - Hvid Circle
bottom of page